Pædagogiske Læreplaner

Hvad er en pædagogisk læreplan?

Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven (bekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003) udarbejdes en pædagogisk læreplan.

Planen skal indeholde følgende seks temaer:

  • Barnets alsidige personlige udvikling.
  • Sociale kompetencer.
  • Sprog.
  • Krop og bevægelse.
  • Naturen og naturfænomener.
  • Kulturelle udtryksformer og værdier.

Ved en pædagogisk læreplan forstår vi:

  • Institutionens mål og arbejdsredskab – grundlaget til at evaluerer kvaliteten ud fra.
  • En pædagogisk guide til at nå rundt om det hele barn.
  • At der for hver af de seks temaer er beskrevet overvejelser ud fra SMITTE modellen. Herunder også børn med særlige behov.
  • At der er beskrevet overvejelser omkring dokumentation og evaluering.

Dokumentation:

  • Vi skriver dagbog.
  • Billeder på daycare.
  • Vi laver barnets bog.
  • Vi bruger dialogprofil og Hjernen & Hjertet.
  • Vi udstiller børnenes kreationer.

Evaluering:

Ved evaluering forstår vi, bagudrettede overvejelser der skaber mulighed for justeringer.

I forhold til det enkelte barn, laves evalueringen ved forældresamtalerne, som afholdes når barnet er knap 3 år og overlevering til Storebjørn og før skolestart.

Den generelle evaluering laves i samarbejde med forældrebestyrelsen.

Personalet evaluerer løbende på stue- og personalemøder.